Hvordan fjerner jeg den fodnote fra ESET, som tilføjes til min e-mails


ESET Smart Security og ESET NOD32 Antivirus giver brugerne mulighed for at vedhæfte beskeder til ind- eller udgående e-mail-meddelelser og dermed vise, at meddelelsen er blevet scannet og ikke er inficeret. Det er meget nemt at fjerne disse beskeder eller indstille dem til kun at blive vist i inficerede e-mail-meddelelser. For at fjerne beskederne eller justere deres indstillinger, skal du følge nedenstående trin:
  1. Åbn hovedprogramvinduet ved at klikke på ikonet ESET ved siden af systemuret eller ved at klikke på Start - Alle programmer - ESET - ESET Smart Security eller ESET NOD32 Antivirus.
  2. Tryk på tasten F5 for at åbne vinduet Avanceret opsætning. I træstrukturen Avanceret opsætning skal du klikke på Antivirus og antispyware - E-mail-beskyttelse.
  3. I afsnittet Advarsler og meddelelser skal du indstille dine personlige præferencer for ind- og udgående e-mails. Vælg indstillingen "Kun til inficeret e-mail" eller "Aldrig" for aldrig at få meddelelsen vedhæftet.

    BEMÆRK! Med visse Windows-indstillinger er alle tre valgmuligheder (Aldrig, Kun til inficeret e-mail, Til alle scannede e-mails) muligvis ikke synlige i rullemenuerne. For at få vist og vælge de andre muligheder skal du klikke på de små op/ned-pile, indtil den ønskede valgmulighed er synlig.
  4. Klik på OK for at bekræfte indstillingerne.

    BEMÆRK! Eventuelle tidligere e-mails, som allerede har fået tilføjet kodemeddelelser, vil bibeholde den oprindelige kodemeddelelse.