Hvorfor bliver jeg flere gange bedt om at angive mit brugernavn og min adgangskode


ESET Smart Security og ESET NOD32 Antivirus kontrollerer automatisk, om der er nye opdateringer, og opdateres ofte med nye virusdefinitioner og af og til opgraderinger af programkomponenter. Opdateringen mislykkes, hvis dit brugernavn eller din adgangskode er ugyldig eller indtastes forkert. Hvis du opgraderer dit ESET-sikkerhedsprodukt fra prøveversionen til den fulde version, skal du vente 24-48 timer efter at du har indtastet dit nye brugernavn og din nye adgangskode, før den nye udløbsdato vises. Du kan sørge for, at oplysninger om brugernavn og adgangskode er korrekte ved at følge nedenstående trin.
  1. Åbn hovedprogramvinduet ved at klikke på ikonet ESET ved siden af systemuret eller ved at klikke på Start - Alle programmer - ESET - ESET Smart Security eller ESET NOD32 Antivirus.
  2. I hovedmenuen skal du klikke på Opsætning - Opsætning af brugernavn og adgangskode....
  3. Fjern BÅDE brugernavn og adgangskode, og genindtast dem ud fra den licens, du modtog ved køb af produktet.
  4. I hovedmenuen skal du klikke på Opdater - Opdater virussignaturdatabase (sørg for, at der er oprettet forbindelse til internettet).
  5. Hvis du ikke bliver bedt om at angive brugernavn og adgangskode, er de blevet indtastet korrekt. Hvis du bliver bedt om at angive dit brugernavn og din adgangskode, skal du klikke på Annuller og gentage trin 2 og 3. Kontrollér, at du er logget på som administrator eller har administratorrettigheder.
BEMÆRK! Husk at indtaste dit brugernavn og din adgangskode nøjagtigt som de er skrevet.

- Der er forskel på små og store bogstaver i brugernavnet og adgangskoden, og bindestregen i brugernavnet er nødvendig.
- Adgangskoden er ti tegn lang og alle er små bogstaver.
- Hvis du vælger at kopiere og indsætte, skal du sørge for, at du ikke markerer et tomt mellemrum.
- Vi bruger ikke bogstavet L i adgangskoder (brug tallet ét (1) i stedet).
- Et stort '0' er tallet nul (0), et lille 'o' er det lille bogstav o.

Det vigtigste aspekt ved et hvilket som helst sikkerhedsprogram er, at det har aktuelle virusdefinitioner og programopdateringer. Kontrollér altid, at din antivirusløsning er opdateret for at sikre, at du er beskyttet.

Hvis du stadig ikke kan opdatere, skal du kontrollere din licens for at få bekræftet, om det brugernavn og den adgangskode, du bruger, er gyldige