Jeg kan ikke få adgang til indstillingerne - jeg bliver bedt om en adgangskode. Hvad skal jeg gøre

For at beskytte dine konfigurationsindstillinger i ESET NOD32 Antivirus eller ESET Smart Security, giver programmet mulighed for at oprette en brugerdefineret eller administrativ adgangskode for at få adgang til disse indstillinger. Denne adgangskode er adskilt fra brugernavnet og adgangskoden til produktet, som blev sendt til dig via e-mail, da du købte produktet. Dette er en adgangskode, som du selv har indstillet. Hvis du har nogle adgangskoder, du normalt bruger, så prøv dem!

Hvis denne adgangskode er blevet oprettet, og du forsøger at få adgang til opsætningsparametrene, vises en dialogboks, der anmoder om adgangskoden. I tilfælde af , at du ikke kender adgangskoden, skal du have den fra den person, der har oprettet den. Hvis dit system er en del af et firmanetværk, skal du kontakte din netværksadministrator for at få hjælp.

I tilfælde af, at du har oprettet adgangskoden og senere har glemt den, har ESET oprettet et oplåsningsprogram (Unlock Utility), der kan fjerne den administrative adgangskode og gendanne din adgang til konfigurationsindstillingerne. Følg nedenstående vejledning for at anvende ESET Unlock Utility:
  1. For at overføre ESET Unlock Utility skal du klikke på et af følgende links og gemme det på dit skrivebord:

    Til ESET NOD32 Antivirus 2.7 - Klik her

    Nyere versioner af ESET NOD32 Antivirus og ESET Smart Security - Klik her

    BEMÆRK! ESET Unlock Utility fungerer KUN i Fejlsikret tilstand til de seneste versioner af ESET Smart Security og ESET NOD32 Antivirus. For at få en trinvis vejledning, skal du se Sådan anvender du oplåsningsprogrammet til den seneste version af ESET Smart Security og ESET NOD32 Antivirus nedenfor.
  2. For at køre det hentede program, ESET Unlock Utility, skal du dobbeltklikke på den fil, der hedder unlock2.7.exe eller unlock3.0.exe, afhængig af, hvilken version du hentede. Der vises et vindue med et numerisk oplåsnings-ID.

    BEMÆRK! Hvis du bruger Microsoft Windows Vista eller nyere (2003, Windows 7), skal du højreklikke på ESET Unlock Utility og Kør som administrator.
  3. Kontakt vores supportafdeling, og medtag det oplåsnings-ID, der vises i dette vindue.
  4. Svaret fra ESET Kundeservice vil indeholde en tilsvarende numerisk oplåsningskode. Kør ESET Unlock Utility igen, og skriv den numeriske oplåsningskode, som du har fået af ESET Kundeservice.

    BEMÆRK! Hvis du bruger Microsoft Windows Vista eller nyere (2003, Windows 7), skal du højreklikke på ESET Unlock Utility og Kør som administrator.
  5. Når du har indtastet oplåsningskoden, skal du trykke på ENTER. Den administrative adgangskode skulle nu blive fjernet, og adgangen til konfigurationsindstillingerne blive gendannet.


Sådan bruger du oplåsningsprogrammet (Unlock Utility) til den nyeste version af ESET Smart Security og ESET NOD32 Antivirus
  1. Genstart computeren. Mens computeren genstarter, skal du fortsætte med at trykke på tasten F8. BEMÆRK! På nogle tastaturer skal du trykke på en særlig tast ("F-Lock") for at aktivere funktionstasterne F1 – F12.
  2. I den første tegnbaserede menu skal du vælge Fejlsikret tilstand.
  3. Når genstarten er færdig, skal du højreklikke på filnavnet unlock3.0.exe og Kør som administrator.
  4. Fortsæt fra trin 3 ovenfor for at færdiggøre kørslen af ESET Unlock Utility.