Jeg kan ikke logge ind på min netbank eller mit Nem-ID

SSL-krypterede websidescanning kan give problemer med at logge på netbank. Som standard vil SSL-krypterede websidescanning være deaktiveret, men i Forældrekontrol kan denne funktion aktiveres.

Funktionen nedenfor markeret med rødt skal ikke aktiveres, med mindre man ønsker SSL-krypterede websidescanning aktiveret:

SSL krypterede certifikat ESET nemid netbank

Hvis man vil bruge SSL-krypterede websidescanning, vil man manuelt skulle indsætte certifikater som skal godkendes.

Dette gør sig også gældende for at logge ind med Nem-ID.

Hvis man har aktiveret SSL-krypterede websidescanning ved et uheld, kan man gøre følgende for at deaktivere det igen:

  1. Gå til Opsætning og klik på "Gå til avanceret konfiguration..."

    ESET Opsætning avanceret konfiguration


  2. Gå til Web og e-mail > Protokolfiltrering > SSL og vælg “Scan ikke SSL-protokol”

    ESET Scan ikke SSL-protokol


  3. Tryk på OK.

Luk din browser ned og start den op igen, for at logge ind på din netbank eller anden Nem-ID tjeneste.


Hvis man gerne vil have scanning af SSL-krypterede websider aktiveret, men samtidigt kunne bruge sit Nem-ID, kan man gøre følgende fra avanceret konfiguration:

  1. Gå til Web og e-mail > Protokolfiltrering > SSL og vælg “Spørg om ikke-besøgte websteder (der kan angives udeladelser)” og tryk på OK.

    ESET SSL Spørg om ikke-besøgte websteder


  2. Når du går ind på din netbank eller ind på Nem-ID, vil du få vist følgende vindue:

    ESET SSL certificate danid nem-id

    Vælg her “Udelad”.
    Du vil nu have adgang til din Nem-ID loginskærm med scanning af SSL-krypterede websider aktiveret.