Systemet fryser efter installation af mit ESET-sikkerhedsprodukt


Hvis du har installeret et ESET-sikkerhedsprodukt på en computer, hvor der allerede er installeret et antivirusprodukt, som ikke er fra ESET, kan du opleve nedsat systemydeevne. Afinstaller begge produkter, og geninstaller dit ESET-program ved at følge oplysningerne i denne artikel.

Du bør aldrig have to forskellige antivirusprogrammer eller firewalls installeret samtidigt.

Hvis din computer fryser og ikke tillader drift i Normal tilstand, skal du genstarte computeren i Fejlsikret tilstand og deaktivere ESET-tjenesten. Følg trinnene nedenfor under 'Sådan starter du computeren i fejlsikret tilstand'.

Sådan starter du computeren i fejlsikret tilstand

  1. Genstart computeren. Under opstart skal du kontinuerligt trykke på tasten F8, indtil menuen Avancerede indstillinger for Windows vises. Vælg Fejlsikret tilstand, og tryk på ENTER.

    BEMÆRK! På nogle tastaturer kan det være nødvendigt at trykke på tasten "F-LOCK", før dette virker.

    Hvis du ikke får vist menuen "Avancerede indstillinger for Windows", skal du genstarte computeren og prøve igen.
  2. Når du er i Fejlsikret tilstand, skal du klikke på Start - Kør. Vinduet Kør vises. Skriv services.msc, og klik på OK (brugere af Windows Vista skal bare klikke på Start, skrive services.msc og trykke på ENTER).
  3. Vinduet Tjenester vises. Find ESET-tjenesten på listen.
  4. Højreklik på tjenesten, og vælg Egenskaber. Indstil Starttype: til Deaktiveret, og klik på OK.
  5. Luk alle vinduer, og genstart computeren. Computeren skulle nu starte normalt uden at fryse eller hænge. Fortsæt med 'Sådan afinstallerer du alle antivirusprodukter' nedenfor.

Sådan afinstallerer du alle antivirusprodukter

  1. Klik på Start - Alle programmer - ESET - ESET NOD32 Antivirus / Smart Security - Afinstaller.
  2. Genstart computeren (VIGTIGT!). Når computeren er blevet genstartet, skal du slette følgende mapper:

    %ProgramFiles%\ESET
    %AllUsersProfile%\Programdata\ESET
    %AppData%\ESET
  3. Afinstaller dit tidligere antivirusprogram. Du bør aldrig have to forskellige antivirusprogrammer eller firewalls installeret samtidigt.
  4. Overfør den seneste version af dit ESET-sikkerhedsprodukt til dit skrivebord, og start installationen.

    BEMÆRK! Det anbefales KRAFTIGT, at du henter installationsprogrammet fra vores websted igen for at sikre, at du har den nyeste version.