Windows-meddelelsen 'Fejl ved skrivning til disk'

Af og til kan brugere få vist Windows-meddelelsen "Fejl ved skrivning til disk", når de installerer ESET-programmet. Denne fejl skyldes normalt en af følgende årsager:
  • Du har ikke tilstrækkelige rettigheder til at skrive til mappen Temp.
  • Du er ikke logget på som administrator.
  • Der er ikke nok plads på disken.
  • Mappen(-erne) Temp mangler.
  • Arkivet/installationsprogrammet er beskadiget, selvom dette er usandsynligt.
Følg nedenstående trin for at løse problemet:
  1. Kontrollér, at følgende mapper eksisterer: C:\Windows\Temp og C:\Dokumenter og indstillinger\BRUGERNAVN\Lokale indstillinger\Temp
  2. Herefter skal du kontrollere, at mapperne 'Temp' og 'TMP' er anført i området Miljøvariabler ved at følge nedenstående trin:

    Windows NT/2000/2003/XP: Klik på Start, højreklik på Denne computer, og klik på Egenskaber. Klik på fanen Avanceret, og klik derefter på Miljøvariabler.

    Windows Vista: Klik på Start, højreklik på Computer, og klik på Egenskaber. Klik på Avancerede systemindstillinger i venstre kolonne. Klik på fanen Avanceret, og klik derefter på Miljøvariabler.
  3. Ved at bruge Windows Explorer skal du kontrollere, om de mapper, der er anført under "Miljøvariabler", faktisk eksisterer. Hvis de gør det, skal du slette og genoprette dem (C:\Windows\Temp og C:\Dokumenter og indstillinger\BRUGERNAVN\Lokale indstillinger\Temp) og derefter forsøge at geninstallere ESET-produktet.
Du kan også prøve at bruge værktøjet settmp fra vores websted, som automatisk placerer både brugerens og systemets TEMP/TMP-variabler under C:\Windows\Temp (kontrollér først, at mappen C:\Windows\Temp eksisterer).

Hvis du ønsker flere oplysninger om kontrol af diskfejl, skal du se følgende artikel fra Microsoft